Kort sagt: Midt i finanskrisen vol. 2 har der aldrig været brug for så mange udenlandske investeringer i Danmark og Sverige som nu. Begge lande er for små, for dyre, og lidt for langsomme til verdens udvikling lige nu. Men det er et helt andet skønmaleri, som Udenrigsministeriernes PR-tiltag, Invest in Sweden og Invest in Denmark, tegner. Er de så dumme i udlandet, at de ikke gennemskuer det?
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Et spøjst tankeeksperiment er at forstille sig en investeringslysten forretningsmand i Timbuktu pludselig falde over hjemmesiderne fra Invest in Denmark og Invest i Sweden. De to udenrigsministeriers PR-afdelinger for udenlandske investeringer er fuldt på højde med hinanden i lovprisninger af kompetencer, økonomiske muligheder, virksomhedsfordele og livskvalitet. Men hvilket land skal investoren vælge? Skønmalerierne vil ingen ende tage, og dermed ryger også den troværdighed, som tilbudsskilte ofte mangler. Der må være noget galt i før og nu-prisen.
Og det er der også!
I Danmark har det netop skabt debat, at værdien af udenlandske investeringer er stagneret i Danmark siden 2007, og i første kvartal af 2011 var udviklingen direkte negativ. Ifølge Nationalbanken er udenlandske investeringer i Danmark faldet 10 mia. kroner siden første kvartal 2010. Det er dyrt at etablere sig i Danmark pga. høje lønninger, og danskerne er desværre ikke så meget dygtigere og bedre uddannede end konkurrenterne.
I Sveriges for tiden lidt bedre økonomi er man ikke ramt lige så hårdt ifølge Riksbanken med udenlandske investeringers fravær. Og en analyse fra Danmarks Nationalbank forventer en noget større økonomisk vækst i Sverige end i Danmark i 2011, ligesom EU-kommissionen venter, at den økonomiske vækst i Sverige vil være på 3,3 %, hvor den i Danmark ventes at være på 1,9 %.
Den nye situation er, at finanskrisen vol. 2 også er skyllet ind over Øresundsregionen med blødende børser de seneste uger. Elektronikkæden Onoff´s konkurs kommer i Sydsverige oveni, at detailbutiksdøden får Sydsveriges konkurser til at gøre ondt. Det er tydeligt, at udenlandske investeringer ikke kommer af sig selv — og slet ikke danskernes. I det spil er Skåne afhængig af København — og omvendt. Derfor er det en skandale, når både Invest in Sweden og Invest in Denmark slet ikke nævner Øresundsperspektivet og adgangen til et større marked ved at satse regionalt.
Et lille eksperiment viser ellers, at det er nemt nok at se mulighederne som en helhed for de to lande: Man kan stort set skifte navnet Danmark ud med Sverige og omvendt ved stort set alle lovprisningerne. Rapidus læsere får end ikke at vide, hvilken af de to invest-afdelinger, som skriver dette om sit eget land: Landet har nem adgang til EU, korruption er stort set ukendt, det er blandt verdens ledende i cleantech, og har en højt kvalificeret talent pool.
Et eksempel på de mangelfulde beskrivelser af landendes problemer såvel som virkelige potentiale gør sig også gældende, når kun Invest in Denmark nævner, at Københavns Lufthavn her i august for sjette gang er udnævnt som den mest effektive lufthavn af Air Transport Research Society (ATRS). Sagen er, at en stor del af trafikken skyldes nærheden til Skåne, og den nemme adgang til det svenske marked. Den oplysning er vigtig for investoren i Timbuktu, men han får den ikke. Ligesom svenskerne på Invest In Swedens hjemmeside heller ikke nævner noget om Købehavns Lufthavn – selv om store dele af Sydsveriges erhvervsliv er afhængig af netop den lufthavn.
Det største problem lige nu er, at de to udenrigsministerier ikke kan finde ud af at samarbejde og pålægge såvel Invest in Sweden og Invest in Denmark at fortælle om mulighederne over sundet.
Den regionale tankegang er ikke nået frem til Stockholm og forbløffende nok heller til Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København, som dog er tættere på regionen.
Samtidig har begge udenrigsministerier den vildfarelse, at erhvervslivets investorer i udlandet er så dumme (også i Timbuktu!), at de ikke kan gennemskue skønmaleriet om, at intet er galt, og alt er (næsten) på første pladsen. Den form for PR er kun set lige så talentløs i reelle udviklingslande og arabiske diktaturer.
Vi skal have facts på bordet — også dem, som bidrager til realismen. Vi skal vise handlekraft, ansvar, troværdighed og regionalt samarbejde – frem for at forsøge at distanceblænde udenlandske investorer med halve oplysninger. Det gælder også eventuelle investorer fra Timbuktu, hvortil barnlige sjæle måske kan huske, at tegneseriefiguren Anders And i svære tider flygter hen til. Noget tyder på, at Invest in Sweden og Invest in Denmark bør overveje samme flugtrute til Timbuktu, når skønmalerierne den kommende tid begynder at falde fra hinanden fordi udenlandske investorer simpelthen bliver væk.
